Titel på forslaget

Nationalpark Thy 2028 - En stor sammenhængende vildmark

Beskrivelse:


Nationalpark Thy 2028: En stor sammenhængende og selvopretholdende vildmark

Danmark mangler plads til vild natur. I Nationalpark Thy har vi plads, men også her har naturen
potentiale for at blive langt vildere end den er i dag til glæde og gavn for biodiversitet, beboere og
besøgende.

I Nationalpark Thy kan vi genoprette vilde og dynamiske økosystemer i et sådant omfang, at naturen bliver selvopretholdende på biodiversitet. Det er enklere, vigtigere og billigere at realisere i Thy end noget andet sted i Danmark, fordi her i forvejen er store sammenhængende arealer med enestående naturværdier, og fordi staten i form af Naturstyrelsen Thy er den primære lodsejer. Det betyder at Folketinget i sidste ende kan bestemme, hvordan de største arealer i nationalparken skal forvaltes og hvordan forvaltningen skal finansieres. Hvad der ikke er muligt for Naturstyrelsen Thy at gennemføre i dag, kan derfor hurtigt blive muligt at gennemføre i morgen, såfremt der er flertal i Folketinget for det.

Nationalpark Thy har som formål nr 1, “at bevare, styrke og udvikle naturen, dens kontinuitet, sammenhæng og frie udvikling især for de nationalt og internationalt betydningsfulde klit- og klithedelandskaber og næringsfattige søer og vådområder.” Målsætningerne lyder “at de skal udvikles til at blive bæredygtige og dynamiske økosystemer med naturlig vandbalance m.v. Der skal skabes større sammenhæng mellem nationalparkens naturområder og landskaber, herunder især klit- og klithedearealer. Områdernes samspil med kysten og havet skal styrkes.”

Det er flotte og vigtige målsætninger. Jeg ønsker dog at ambitionsniveauet hæves yderligere, når det kommer til hvordan og hvor hurtigt disse målsætninger skal opfyldes. Mit forslag til nationalparkplanen 2022-2028 er derfor en vision for hvordan Nationalparkens formål kan løftes til nye højder.


Forslag 1: Se hele Nationalpark Thy som et økosystem

I stedet for at anskue Nationalpark Thy som et kludetæppe af arealer med forskellige formål og forskellige naturtyper, anbefaler jeg at man ser på Nationalpark Thy som et stort sammenhængende økosystem, der skal genoprettes. Nationalpark Thy i 2028 er en stor sammenhængende vildmark, hvor naturens processer kan udspille sig frit.

De primære trusler mod de unikke naturværdier i Nationalpark Thy i dag, er de direkte og indirekte konsekvenser af skovbrug, landbrug og jagt. Fremtidens Nationalpark Thy er derfor helt fri for statsligt skovbrug og landbrug. Jagt er forbeholdt private arealer og reguleres udelukkende ud fra hensyn til biodiversiteten.

Det gælder om at anskue Nationalpark Thy som en stor sammenhængende vildmark, hvor naturen kan få lov til at udvikle sig så vildt og dynamisk som muligt under hensyntagen til infrastruktur og beboelse. Indenfor Nationalpark Thy skal der være fri bevægelighed for vind, vand, ild og store dyr.

Helt konkret forestiller jeg en afvikling af alle former for landbrug, skovbrug, vildtpleje og jagt på statens arealer, samt stærke incitamenter for private lodsejere til at genoprette naturen i videst muligt omfang på egen jord, f.eks. i form af forbedrede jagtmuligheder.

Jeg ser en stor sammenhængende vildmark med ét langt hegn mod kulturlandskabet, der sikrer at de store dyr finder deres føde i nationalparken til gavn for naturen, og ikke på markerne udenfor til skade for afgrøderne. Der kan sættes hegn om bebyggelser og privat ejendom, men der ud over fjernes alle indre hegn i Nationalpark Thy

Et langt hegn langs nationalpark-grænsen vil muliggøre naturlige tætheder af store planteædere i naturen, hvilket er af afgørende betydning for den øvrige biodiversitet. Naturlige tætheder af store planteæder betyder, at dyrene primært reguleres af den tilgængelig føde i vinterhalvåret, samt af sygdom og i mindre omfang også af rovdyr. Når dyr har adgang til dyrkede marker, vildtagre og fodertønder, og primært reguleres af jagt under hensyn til landbrug og skovbrug, kan de ikke udfylde deres rolle i økosystemet. Derfor er hegn så vigtige i et intensivt dyrket landskab som Danmark.

Kronhjort har en vigtig funktion i Thys natur i dag, men de får ikke mulighed for at udfylde deres rolle i økosystemet i tiltrækkeligt omfang, fordi de reguleres ned på et niveau, der gør bestanden tålelig for skovbrug og landbrug. Selv hvis krondyr fandtes i naturlige tætheder, så ville det alligevel være relevant at udsætte dyr som f.eks. hest, okse, vildsvin, bison og elg i Thy, fordi de har for forskellige fødepræferencer, levesteder og adfærd, og derfor påvirker økosystemet forskelligt. Præcis hvilke arter af store planteædere der er mest oplagte i Thy, bør afgøres af forskere. Afgørende er det dog at der udsættes dyr der er større end krondyr, og som kan spise grovere vækster end de kan. Heste og kvæg er formentlig en god start.

Hegnet langs nationalparkgrænsen bør være permeabelt for mindre arter f.eks. rådyr, hare, ræv, grævling, ulv og guldsjakal. Det er godt at rovdyr og ådselædere har mulighed for at indfinde sig spontant, og udvikle deres bestande i takt med at fødegrundlaget for dem stiger.

Som privat lodsejer indenfor Nationalpark Thy eller som nabolodsejer kan man blive en del af
hegnet, hvis man indvilliger i at afvikle skovbrug, landbrug og vildtpleje på ens ejendom. Til
gengæld får man så mulighed for at drive jagt på de store dyr, der måtte tage ophold på ens jord,
samt udbyde kommercielle natur- og friluftsaktiviteter, overnatning og servering for turister mm.

Omfanget af jagt og andet friluftsliv indenfor nationalparken reguleres udelukkende efter
videnskabelige vurderinger af hvad biodiversiteten kan bære. Jagten kan evt. benyttes til at simulere effekten af naturlige rovdyr i økosystemet indtil en ulvebestand af betydning indfinder sig.

Der hvor veje krydser nationalparkgrænsen anlægges der færiste, så det er let at køre ind og ud.
Det er ikke tanken at veje skal frahegnes indenfor nationalparken. I det omfang de høje tætheder af dyr udgør et trafikalt problem, bør hastighedsbegrænsninger være nok til at undgå uheld.

Alle private lodsejere, der ikke ønsker at bo indenfor hegnet bliver tilbudt egen låge og eller færist, så deres adgang til nationalparken ikke begrænses.



Udfasning af skovbrug
Det er velbeskrevet at klitplantagerne optager plads fra klithedens arter, fragmenterer deres levesteder, ødelægger vandbalancen og vandmiljøet, og er kilde til spredning af invasive arter af nåletræer.
En indirekte negativ konsekvens af skovbrug indenfor nationalparken er ønsket om at begrænse vildtskader på bevoksningerne. Nyplantninger frahegnes og hjortevildt reguleres ned til unaturligt lave tætheder for at beskytte
De største nåletræsbevoksninger er statsejede. Det er derfor oplagt at undersøge hvordan den statslige skovdrift kan udfases fuldstændigt fra nationalparken, så truslen mod naturværdierne fjernes.
I den forbindelse er det væsentligt at anerkende, at plantagerne i dag også rummer vigtige naturværdier og levesteder. Det giver derfor ikke mening at rydde alle bevoksninger fuldstændigt. Nogle bevoksninger er oplagte at udlægge til urørt skov.
De vigtigste indførte træarter at fjerne hurtigst muligt er Sitka-gran og Contorta-fyr, fordi de har meget lidt tilknyttet biodiversitet, vokser hurtigt, skygger meget, spreder sig hurtigt fra frø, spirer efter brand, tåler våd bund og er modstandsdygtige overfor nippende dyr, salt og vind. Det giver ikke mening at Naturstyrelsen Thy fortsat har bevoksninger med disse arter, når det er velkendt hvor problematiske de er for vores hjemmehørende biodiversitet.
Men lad ikke Sitka og Contorta være en undskyldning for at bruge ressourcer på at gennemføre et evigt bekæmpelses regime. Ryd så meget som muligt af dem gennem en kort årrække, og slip derefter kontrollen.


Udfasning af landbrug
Landbrug fylder mindre i Nationalpark Thy, men udgør stadigt væsentlige problemer for naturværdierne. Sommergræsning af naturarealer med henblik på indtægter fra landbrugsstøtte og salg af kød, medføre ofte blomstermangel i sommerhalvåret pga for mange dyr eller homogeniseringen af vegetationen, som følge af brakpudsning for at leve op til støtteregler.
Omlagte græsmarker med kulturgræsser og kløver optager plads fra de vilde planter.
Dyrkede marker optager plads og udgør spredningsbarrierer for vilde arter, og gødskning og sprøjtning af markerne har negativ randpåvirkning af de tilstødende naturarealer.


Omstilling af jagt
Jagt er ikke i sig selv en trussel mod biodiversitet. Det afhænger fuldstændigt af hvor og hvordan jagten gennemføres og reguleres.
Jagt på statsejede arealer i dag har især den negative konsekvens for naturen, at tæthederne af hjortevildt holdes langt under naturens bæreevne af hensyn til skovbrug og landbrugsinteresser. Det betyder at krondyr ikke bidrager med tilstrækkelig dynamik i økosystemet. Manglen på dynamik i klithederne, er den primære årsag til mange sjældne arters tilbagegang.
Jagt påvirker også krondyrenes adfærd negativt. De bliver sky og nataktive. Gemmer sig i tykninger i dagstimerne og æder af dyrkede marker efter solnedgang, i stedet for at opholde sig i længere perioder i klithederne hvor de kunne skabe gavnlige forstyrelser.
Misforståede jagtinteresser kan også modvirke naturgenopretning. Nogle jægere tror f.eks. at græsning med heste og kvæg skræmmer hjortevildt væk. Modstanden mod græsning føre så til ophobning af førne, tilgroning og mangel på dynamik til skade for sjældne arter. Der kan også være modstand mod rydning af eksotiske nåletræer, fordi jægerne anser beplantningerne som skjul for vildtet.
Vildtplejetiltag kan også have direkte og indirekte negative konsekvenser for biodiversiteten. Direkte negative konsekvenser ved at der etableres vildtagre med afgrøder i områder, hvor der ellers kunne have været naturlig vegetation. Indirekte negative konsekvenser ved at påvirke dyrenes adfærd, så de lokkes af let tilgængelige kalorier, i stedet for at spise af de grovere vækster i naturen.
Men jagt kan også bruges til gavn for biodiversiteten. Især ved at skabe incitamenter for naturbeskyttelse og udtagning af landbrugsjord hos private lodsejere.
Jagt kan også bruges til at adfærdsregulere krondyr, så de holder sig inde i naturområder fremfor ude i kulturlandskabet. Det gøres ved at holde store kerneområder fuldstændigt jagtfrie, mens der drives intensiv jagt i landbrugsområderne udenfor nationalparken



Folketinget har magten og ansvaret for at forbedre naturens tilstand i Nationalpark Thy
At Naturstyrelsen Thy er lodsejer betyder, at Folketinget ultimativt kan beslutte hvilke formål størstedelen af Nationalpark Thy skal forvaltes efter og hvordan forvaltningen skal finansieres.

Indtil videre har Folketinget besluttet at Naturstyrelsen skal drives som en statsejet virksomhed, der skal finansiere en stor del af egen drift via indtægter fra skovbrug, landbrug og jagtudleje.
Det er paradoksalt fordi de største trusler mod biodiversiteten i Nationalpark Thy, og de største barrierer for den vilde naturs udfoldelse, fortsat er de direkte og indirekte konsekvenser af statens eget skovbrug, landbrug og jagtudleje.

Folketinget kan beslutte at Naturstyrelsen i fremtiden skal finansieres 100% over skatten og ikke længere må finansiere egen drift via indtægter fra skovbrug og landbrug. Folketinget kan beslutte at formålet med naturstyrelsens aktiviteter skal være at beskytte biodiversitet, give plads til vild natur og skabe adgang for folket til statens naturområder.

Afsender

Privat person

Formål:

1. Bedre sammenhæng og fri udvikling i klitnaturen

Tilbage

Titel på forslaget

Nationalpark Thy 2028 - En stor sammenhængende vildmark

Afsender

Privat person

Navn og evt. kontaktperson

Philip Hahn-Petersen

Adresse:

Helshagevej 38

E-mail:

hahnpetersen@gmail.com

Telefon:

61779175

Formål:

1. Bedre sammenhæng og fri udvikling i klitnaturen

Beskrivelse:


Nationalpark Thy 2028: En stor sammenhængende og selvopretholdende vildmark

Danmark mangler plads til vild natur. I Nationalpark Thy har vi plads, men også her har naturen
potentiale for at blive langt vildere end den er i dag til glæde og gavn for biodiversitet, beboere og
besøgende.

I Nationalpark Thy kan vi genoprette vilde og dynamiske økosystemer i et sådant omfang, at naturen bliver selvopretholdende på biodiversitet. Det er enklere, vigtigere og billigere at realisere i Thy end noget andet sted i Danmark, fordi her i forvejen er store sammenhængende arealer med enestående naturværdier, og fordi staten i form af Naturstyrelsen Thy er den primære lodsejer. Det betyder at Folketinget i sidste ende kan bestemme, hvordan de største arealer i nationalparken skal forvaltes og hvordan forvaltningen skal finansieres. Hvad der ikke er muligt for Naturstyrelsen Thy at gennemføre i dag, kan derfor hurtigt blive muligt at gennemføre i morgen, såfremt der er flertal i Folketinget for det.

Nationalpark Thy har som formål nr 1, “at bevare, styrke og udvikle naturen, dens kontinuitet, sammenhæng og frie udvikling især for de nationalt og internationalt betydningsfulde klit- og klithedelandskaber og næringsfattige søer og vådområder.” Målsætningerne lyder “at de skal udvikles til at blive bæredygtige og dynamiske økosystemer med naturlig vandbalance m.v. Der skal skabes større sammenhæng mellem nationalparkens naturområder og landskaber, herunder især klit- og klithedearealer. Områdernes samspil med kysten og havet skal styrkes.”

Det er flotte og vigtige målsætninger. Jeg ønsker dog at ambitionsniveauet hæves yderligere, når det kommer til hvordan og hvor hurtigt disse målsætninger skal opfyldes. Mit forslag til nationalparkplanen 2022-2028 er derfor en vision for hvordan Nationalparkens formål kan løftes til nye højder.


Forslag 1: Se hele Nationalpark Thy som et økosystem

I stedet for at anskue Nationalpark Thy som et kludetæppe af arealer med forskellige formål og forskellige naturtyper, anbefaler jeg at man ser på Nationalpark Thy som et stort sammenhængende økosystem, der skal genoprettes. Nationalpark Thy i 2028 er en stor sammenhængende vildmark, hvor naturens processer kan udspille sig frit.

De primære trusler mod de unikke naturværdier i Nationalpark Thy i dag, er de direkte og indirekte konsekvenser af skovbrug, landbrug og jagt. Fremtidens Nationalpark Thy er derfor helt fri for statsligt skovbrug og landbrug. Jagt er forbeholdt private arealer og reguleres udelukkende ud fra hensyn til biodiversiteten.

Det gælder om at anskue Nationalpark Thy som en stor sammenhængende vildmark, hvor naturen kan få lov til at udvikle sig så vildt og dynamisk som muligt under hensyntagen til infrastruktur og beboelse. Indenfor Nationalpark Thy skal der være fri bevægelighed for vind, vand, ild og store dyr.

Helt konkret forestiller jeg en afvikling af alle former for landbrug, skovbrug, vildtpleje og jagt på statens arealer, samt stærke incitamenter for private lodsejere til at genoprette naturen i videst muligt omfang på egen jord, f.eks. i form af forbedrede jagtmuligheder.

Jeg ser en stor sammenhængende vildmark med ét langt hegn mod kulturlandskabet, der sikrer at de store dyr finder deres føde i nationalparken til gavn for naturen, og ikke på markerne udenfor til skade for afgrøderne. Der kan sættes hegn om bebyggelser og privat ejendom, men der ud over fjernes alle indre hegn i Nationalpark Thy

Et langt hegn langs nationalpark-grænsen vil muliggøre naturlige tætheder af store planteædere i naturen, hvilket er af afgørende betydning for den øvrige biodiversitet. Naturlige tætheder af store planteæder betyder, at dyrene primært reguleres af den tilgængelig føde i vinterhalvåret, samt af sygdom og i mindre omfang også af rovdyr. Når dyr har adgang til dyrkede marker, vildtagre og fodertønder, og primært reguleres af jagt under hensyn til landbrug og skovbrug, kan de ikke udfylde deres rolle i økosystemet. Derfor er hegn så vigtige i et intensivt dyrket landskab som Danmark.

Kronhjort har en vigtig funktion i Thys natur i dag, men de får ikke mulighed for at udfylde deres rolle i økosystemet i tiltrækkeligt omfang, fordi de reguleres ned på et niveau, der gør bestanden tålelig for skovbrug og landbrug. Selv hvis krondyr fandtes i naturlige tætheder, så ville det alligevel være relevant at udsætte dyr som f.eks. hest, okse, vildsvin, bison og elg i Thy, fordi de har for forskellige fødepræferencer, levesteder og adfærd, og derfor påvirker økosystemet forskelligt. Præcis hvilke arter af store planteædere der er mest oplagte i Thy, bør afgøres af forskere. Afgørende er det dog at der udsættes dyr der er større end krondyr, og som kan spise grovere vækster end de kan. Heste og kvæg er formentlig en god start.

Hegnet langs nationalparkgrænsen bør være permeabelt for mindre arter f.eks. rådyr, hare, ræv, grævling, ulv og guldsjakal. Det er godt at rovdyr og ådselædere har mulighed for at indfinde sig spontant, og udvikle deres bestande i takt med at fødegrundlaget for dem stiger.

Som privat lodsejer indenfor Nationalpark Thy eller som nabolodsejer kan man blive en del af
hegnet, hvis man indvilliger i at afvikle skovbrug, landbrug og vildtpleje på ens ejendom. Til
gengæld får man så mulighed for at drive jagt på de store dyr, der måtte tage ophold på ens jord,
samt udbyde kommercielle natur- og friluftsaktiviteter, overnatning og servering for turister mm.

Omfanget af jagt og andet friluftsliv indenfor nationalparken reguleres udelukkende efter
videnskabelige vurderinger af hvad biodiversiteten kan bære. Jagten kan evt. benyttes til at simulere effekten af naturlige rovdyr i økosystemet indtil en ulvebestand af betydning indfinder sig.

Der hvor veje krydser nationalparkgrænsen anlægges der færiste, så det er let at køre ind og ud.
Det er ikke tanken at veje skal frahegnes indenfor nationalparken. I det omfang de høje tætheder af dyr udgør et trafikalt problem, bør hastighedsbegrænsninger være nok til at undgå uheld.

Alle private lodsejere, der ikke ønsker at bo indenfor hegnet bliver tilbudt egen låge og eller færist, så deres adgang til nationalparken ikke begrænses.



Udfasning af skovbrug
Det er velbeskrevet at klitplantagerne optager plads fra klithedens arter, fragmenterer deres levesteder, ødelægger vandbalancen og vandmiljøet, og er kilde til spredning af invasive arter af nåletræer.
En indirekte negativ konsekvens af skovbrug indenfor nationalparken er ønsket om at begrænse vildtskader på bevoksningerne. Nyplantninger frahegnes og hjortevildt reguleres ned til unaturligt lave tætheder for at beskytte
De største nåletræsbevoksninger er statsejede. Det er derfor oplagt at undersøge hvordan den statslige skovdrift kan udfases fuldstændigt fra nationalparken, så truslen mod naturværdierne fjernes.
I den forbindelse er det væsentligt at anerkende, at plantagerne i dag også rummer vigtige naturværdier og levesteder. Det giver derfor ikke mening at rydde alle bevoksninger fuldstændigt. Nogle bevoksninger er oplagte at udlægge til urørt skov.
De vigtigste indførte træarter at fjerne hurtigst muligt er Sitka-gran og Contorta-fyr, fordi de har meget lidt tilknyttet biodiversitet, vokser hurtigt, skygger meget, spreder sig hurtigt fra frø, spirer efter brand, tåler våd bund og er modstandsdygtige overfor nippende dyr, salt og vind. Det giver ikke mening at Naturstyrelsen Thy fortsat har bevoksninger med disse arter, når det er velkendt hvor problematiske de er for vores hjemmehørende biodiversitet.
Men lad ikke Sitka og Contorta være en undskyldning for at bruge ressourcer på at gennemføre et evigt bekæmpelses regime. Ryd så meget som muligt af dem gennem en kort årrække, og slip derefter kontrollen.


Udfasning af landbrug
Landbrug fylder mindre i Nationalpark Thy, men udgør stadigt væsentlige problemer for naturværdierne. Sommergræsning af naturarealer med henblik på indtægter fra landbrugsstøtte og salg af kød, medføre ofte blomstermangel i sommerhalvåret pga for mange dyr eller homogeniseringen af vegetationen, som følge af brakpudsning for at leve op til støtteregler.
Omlagte græsmarker med kulturgræsser og kløver optager plads fra de vilde planter.
Dyrkede marker optager plads og udgør spredningsbarrierer for vilde arter, og gødskning og sprøjtning af markerne har negativ randpåvirkning af de tilstødende naturarealer.


Omstilling af jagt
Jagt er ikke i sig selv en trussel mod biodiversitet. Det afhænger fuldstændigt af hvor og hvordan jagten gennemføres og reguleres.
Jagt på statsejede arealer i dag har især den negative konsekvens for naturen, at tæthederne af hjortevildt holdes langt under naturens bæreevne af hensyn til skovbrug og landbrugsinteresser. Det betyder at krondyr ikke bidrager med tilstrækkelig dynamik i økosystemet. Manglen på dynamik i klithederne, er den primære årsag til mange sjældne arters tilbagegang.
Jagt påvirker også krondyrenes adfærd negativt. De bliver sky og nataktive. Gemmer sig i tykninger i dagstimerne og æder af dyrkede marker efter solnedgang, i stedet for at opholde sig i længere perioder i klithederne hvor de kunne skabe gavnlige forstyrelser.
Misforståede jagtinteresser kan også modvirke naturgenopretning. Nogle jægere tror f.eks. at græsning med heste og kvæg skræmmer hjortevildt væk. Modstanden mod græsning føre så til ophobning af førne, tilgroning og mangel på dynamik til skade for sjældne arter. Der kan også være modstand mod rydning af eksotiske nåletræer, fordi jægerne anser beplantningerne som skjul for vildtet.
Vildtplejetiltag kan også have direkte og indirekte negative konsekvenser for biodiversiteten. Direkte negative konsekvenser ved at der etableres vildtagre med afgrøder i områder, hvor der ellers kunne have været naturlig vegetation. Indirekte negative konsekvenser ved at påvirke dyrenes adfærd, så de lokkes af let tilgængelige kalorier, i stedet for at spise af de grovere vækster i naturen.
Men jagt kan også bruges til gavn for biodiversiteten. Især ved at skabe incitamenter for naturbeskyttelse og udtagning af landbrugsjord hos private lodsejere.
Jagt kan også bruges til at adfærdsregulere krondyr, så de holder sig inde i naturområder fremfor ude i kulturlandskabet. Det gøres ved at holde store kerneområder fuldstændigt jagtfrie, mens der drives intensiv jagt i landbrugsområderne udenfor nationalparken



Folketinget har magten og ansvaret for at forbedre naturens tilstand i Nationalpark Thy
At Naturstyrelsen Thy er lodsejer betyder, at Folketinget ultimativt kan beslutte hvilke formål størstedelen af Nationalpark Thy skal forvaltes efter og hvordan forvaltningen skal finansieres.

Indtil videre har Folketinget besluttet at Naturstyrelsen skal drives som en statsejet virksomhed, der skal finansiere en stor del af egen drift via indtægter fra skovbrug, landbrug og jagtudleje.
Det er paradoksalt fordi de største trusler mod biodiversiteten i Nationalpark Thy, og de største barrierer for den vilde naturs udfoldelse, fortsat er de direkte og indirekte konsekvenser af statens eget skovbrug, landbrug og jagtudleje.

Folketinget kan beslutte at Naturstyrelsen i fremtiden skal finansieres 100% over skatten og ikke længere må finansiere egen drift via indtægter fra skovbrug og landbrug. Folketinget kan beslutte at formålet med naturstyrelsens aktiviteter skal være at beskytte biodiversitet, give plads til vild natur og skabe adgang for folket til statens naturområder.

Tilbage